Her den 11. juni viser temperaturen uden for mit kontor i København 11 grader.
Sådan må de fleste danskere have det, og det får i høj grad lysten til at finde en sommerferie på en meget varmere destination til at blomstre.
Det kan man bestemt også mærke hos Spies, der er Danmarks største charterferie-udbyder. Sidste år solgte Spies 244.000 rejser – de fleste sydpå.
Lige nu kan Spies mærke en ekstra-ordinær stor efterspørgsel. Salget ligger f.eks. 50 procent højere end for bare et par uger siden. Sammenlignet med midten af juni 2023 er det steget med 35 procent.
Ingen tvivl om, at vejret påvirker salget, når det gælder sommer-rejser i nær fremtid,” siger Sofie Folden Lund. Hun er kommunikationschef i Spies.
”Vi havde nogle usædvanligt varme og solrige dage i Danmark i maj, hvor feriesalget stagnerede- Nu er vejret skiftet til gråvejr og kølige temperaturer. Det kan vi med det samme aflæse i booking-tallene,” fortsætter hun.
Næppe overraskende er sol- og badeferier sydpå dét, danskerne kigger efter hos Spies. Her er de fem mest populære charter-rejsemål til sommer:
- Mallorca
- Kreta
- Cypern
- Rhodos
- Gran Canaria
Indledningsfoto til artiklen: Spies)
Skriv et svar