Mens omkring 7.500 danske Spies-kunder holder efterårs-ferie under varmere himmelstrøg, vokser spændingen i Spies’ hovedsæde på Amager, hvem der bliver den nye ejer af Danmarks største rejse-arrangør.
Flere interesserede købere har meldt sig, og en af dem har afgivet et ”uforpligtende tilbud” i fredags.
Hvem der er, vil Spies ikke kommentere, men følger man ordlyden, kunne der godt være tale om en skandinaviske kapitalfond Triton Partners.
Triton gav nemlig også et ”uforpligtende købs-tilbud tilbage i foråret, men blev dengang ignoreret af Thomas Cook Group i England.
Siden er Thomas Cook gået konkurs, og verden ser helt anderledes ud. Heldigvis for Danmark og Norden med positivt fortegn.
Spies og søsterselskaberne Ving, Tjäreborg, Globetrotter og deres fælles flyselskab har fået lov til at fortsætte.
Oppe i denne ende af Europa har Thomas Cook nemlig været en fin forretning. Derfor er interessen for at købe koncernen også stor.
I går forlød det i branche-kredse, at fem købere havde meldt sig som interessenter. Tallet vil Spies’ kommunikationschef Lisbeth Nedergaard hverken af- eller bekræfte.
Triton Partners, der også ejer det hollandske online rejsebureau Sunweb, skal igen være blandt kandidaterne.
Det samme skulle være den kinesiske rejse-gigant Fosun, som var lige ved at overtage det meste af den internationale Thomas Cook Group lige inden konkursen.
Ifølge flere kinesiske medier skal Fosun være ude efter både at sikre sig navnet Thomas Cook samt de to profitable dele af gruppen – nemlig flyselskabet Condor i Tyskland og den nordiske operation med bl.a. Spies og flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia.
Det nordiske flyselskab har i flere uger kæmpet for at få flere fly ud af det engelske konkursbo. Om alt går vel, vil det lykkes i næste uge.
Kun to leasede passagerfly mangler, før Thomas Cook Scandinavia igen har hele sin flåde på plads. I mellemtiden har man lejet fly fra andre selskaber til at transportere bl.a. Spies’ gæster.
De 7.500, der er rejst på efterårs-ferie, er stort set samme antal som for et år siden. Det er med til at bekræfte, at den værste panik i den europæiske rejse-industri er overstået efter det enorme krak i Thomas Cook Group.
Hotel-ejerne på et af de helt store turistmål i efterårs-ferien, har i hvert fald ikke længere ”katastrofe” stående i deres øjne.
Ifølge det spanske online medie Teneriffa-news.com er 90 pct. af de sæder, der bortfaldt med Thomas Cooks konkurs for tre uger siden, nu oppe at flyve igen.
Problemerne for Gran Canaria og Tenerife har ikke så meget været Skandinavien og Tyskland, for her flyver de tidligere Thomas Cook maskiner fortsat.
Katastrofen lurede til gengæld på det store engelske marked, hvor flyselskabet Thomas Cook Airlines nu mangler….
Skriv et svar