Hotellerne skal hente al deres energi fra sol, vand og energi inden 2030. På samme tidspunkt skal flyselskabet Sunclass Airlines nedbringe sit CO₂ udslip pr. fløjet passager-kilometer med 25 procent.
Det er ambitiøse mål, som Danmarks største charterferie arrangør Spies har sat sig her nogle få dage efter, at Danmark igen åbnede sine grænser efter Corona, og danskerne booker ferierejser som rasende.
Spies kalder sin strategi for sin vigtigste rejse nogensinde. Charter-kæmpen kan nemlig godt se, at man ikke sådam kan fortsætte, hvor man slap – bare fordi restriktionerne nu er faldet.
Fly står i dag for ca. tre procent af den samlede CO2 udledning globalt. Også hoteldrift, buskørsel og aktiviteter på rejse-destinationerne efter tillader tillige CO₂ aftryk.
Rejsebranchen er derfor i fokus som en af dem, der kan og skal gøre en forskel igennem grøn omstilling. Det ansvar er man klar til at løfte hos Spies, som har arbejdet med klimaindsatser siden begyndelsen af 1990’erne.
Charter-rejseformen er ellers allerede i dag en af de mest klima-skånsomme transport-former:
Modsat ruteflyene i dag er charter-maskiner næsten helt fyldt op, og de flyver nonstop uden mellem-landinger. Ikke noget med mange brændstof-ædende starter og landinger.
Desuden har charter-selskaberne som regel deres egne hoteller til, som man kan stille ekstra høje krav til i kvalitet, grønne forbedringer osv.
Spies oprettede allerede sit første miljøråd i 1990 – længe inden den almindelige anede, hvad ordet bæredygtighed stod for.
Siden 2019 har Spies klima-kompenseret alle sine rejser. Spies’ fly har nedbragt deres CO₂ udslip med 20 procent siden 2002, og Spies’ Sunwing Family Resort på Rhodos fik EU’s miljømærke som det første i Europa.
Det er bare ikke nok, siger Spies’ administrerende direktør Jan Vendelbo:
”Det er bare ikke nok. Vi må kræve meget mere af os selv. Der er intet alternativ. Som den største rejse-arrangør i Danmark har vi et ansvar for at gå forrest med mere bæredygtige rejseoplevelser. Det vil kræve noget af alle.”
Spies’ konkrete grønne planer for de kommende år ser således ud:
- Reduktion af CO₂ udslippet med 25 procent per passagerkilometer inden 2030 på alle selskabets charterfly. Dette skal opnås ved at købe nye fly, begynde at bruge biobrændstod og optimere fly-operationen.
- 100 procent vedvarende energi fra sol, vand og vind på alle Spies’ koncepthoteller inden 2030.
- Miljøcertificering på højeste niveau gennem Travelife senest i 2025.
- Afskaffelse af alt éngangs-plastik på egne koncepthoteller og fly inden 2023.
- Udfasning af alt palmeolie i restauranter, barer og minimarkeder på egne koncepthoteller senest 2025.
- Investering i ny teknologi for helt at undgå CO₂ udslip i 2050.
- Indsatser for at sikre en bedre fremtid for den nye generation gennem engagement i projekter og partnerskaber både hjemme og ude på rejsemålene.
(Indledningsfoto til artiklen: Urbano-portal.de)
Skriv et svar