Efterårsferien er én af de travleste perioder i Københavns Lufthavn. Også fordi der er usædvanligt mange familier, der skal ud at rejse til (forhåbentlig) sol og varme sydpå i en uge.
For at undgå en stresset start på efterårsferien tilbyder Spies’ flyselskab Thomas Cook Airlines, at gæsterne på seks flyvninger fredag (1.630 passagerer) og seks flyvninger lørdag (1.456 rejsende) kan møde op i lufthavnen aftenen før og checke ind.
Her kan de i ro og mag aflevere deres bagage og få udleveret boarding kort til hele familien – uden at stå i de lange køer dagen efter ved charter afgangene. De kan i stedet gå direkte til sikkerheds-kontrollen og videre til deres fly.
”Fra tidligere år ved vi, at op mod 30 pct. af vores gæster tager imod tilbuddet om en tidlig check-in. De møder så op i lufthavnen aftenen før. Det er ikke nødvendigt, at hele familien tager med dagen inden. Det er nok at sende en repræsentant, der til gengæld skal huske rejsebeviser og pas til alle,” forklarer Torben Andersen. Han er kommunikationschef i Spies.
‘Spies tilbyder samtidig at levere boarding kort og at hente familiens bagage i dens eget hjem. Det sker gennem firmaet Valizo.dk, der tager fra 395 kroner pr. familie for denne service. Den gælder for boliger i København og på Sjælland….
Skriv et svar