Danskerne hungrer efter at komme ud at rejse sydpå er så stor, at Spies må fordoble størrelsen af sit første fly til Mallorca efter Corona.
Spies havde oprindeligt planlagt at indsætte mellemstore Airbus A321 maskiner med plads til 212 passagerer på sine to afgange den 22. maj – fra henholdsvis København og Billund.
Det har langt fra været nok, fordi solhungrende danskere har stået i kø i den forløbne weekend for at sikre sig en billet med Spies’ eget flyselskab Sunclass Airlines.
Spies har derfor besluttet at indsætte Nordens største passagerfly. Det er en Airbus A330-300 med 396 pladser, der letter fra København tidligt lørdag den 22. maj.
Afgangen fra København blev meget hurtigt udsolgt, så Spies har udvidet med de 184 ekstra sæder. På flyet fra Billund er der stadig nogle få pladser ledige.
Det rene solskin er rejser til Mallorca dog ikke endnu, selvom danskerne ikke behøver at være fuldt vaccinerede for at tage til den populære spanske ferieø. En frisk og negativ Corona test er nok.
Spanien er i øjeblikket i gang med at lempe på restriktionerne, hvilket bl.a. betyder, at det natlige udgangsforbud bliver ophævet mange steder,. Forhåbentligt når det at ske på Mallorca,, inden danskerne drøner derned om 11 dage.
Til gengæld vil de nok blive mødt med krav om mundbind og social afstand som andre steder i Europa. Så det med at stå tæt i baren og fejre hele døgnet har nok sine grænser.
Ud over afgangen til Mallorca den 22. maj har Spies store forhåbninger om, at Gran Canaria også åbner op lige efter. Spies planlægger den første afgang dertil den 26. maj….
(Indledningsfoto til artiklen: Oscar Nord / Unsplash)
………
Hurtigruten bliver mørkegrøn
Skriv et svar