Februar er ferietid for mange. Specielt i år, hvor man ikke skal tage hensyn til Corona pandemien, som man stadig skulle i februar for et år siden.
Den udvikling kunne man klart mærke i Københavns Lufthavn (CPH), der havde 60 procent flere rejsende gennem terminalerne i februar end i samme måned i 2022.
Mere præcist fløj 1.643.010 passagerer til eller fra Danmarks største lufthavn. De to vinter-ferie-uge havde mest trafik, og månedens travleste dag var søndag den 26. februar med 72.000 rejsende.
London er tilbage som den mest populære destination fra Københavns Lufthavn – ligesom i gamle dage før pandemien.
I februar ende mere varme destinationer som Malaga og Istanbul også på lufthavnens Top-10 liste. Det samme gjorde Milano, der er et populært udgangspunkt for skiferie i Dolomitterne.
Foråret er nu dukket op – i hvert fald rent datomæssigt – og det betyder, at flyselskaberne åbner for deres sommer-program i slutningen af marts.
Frem mod oktober vil København få direkte flyruter til 162 lufthavne verden over. Det er 42 flere end i den nuværende vintersæson. Det er også ni flere end i sommeren 2022.
Til sidst månedens rangliste over de 10 mest populære flyruter og destinationer for passagerer til og fra Københavns Lufthavn:
- London – 123.761 passagerer
- Oslo – 103.719
- Stockholm – 83.258
- Amsterdam – 79.722
- Paris – 61.012
- Aalborg – 58.451
- Istanbul – 42.852
- Milano – 39.770
- Malaga – 37.872
- Helsinki – 36.972 passagerer
(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)
Skriv et svar