Da den danske regering for et par uger meddelte, at nu blev grænserne åbnet til Tyskland, Norge og Island, var det med en tilføjelse om, at man skulle holde sig fra storbyer med over 750.000 indbyggere. Her var risikoen for Corona smitte angiveligt langt større end ude på landet.
Efter massiv kritik fra hotel- og restaurant-branchen i hovedstaden gik regeringen så med til, at nordmænd, tyskere og islændinge også godt måtte besøge København og Frederiksberg.
De to kommuner med mange hoteller og turist-attraktioner var i første omgang udelukket for turisterne.
Som en sidegevinst meddelte regeringen så, at reglen om storbyer i udlandet var streget ved samme lejlighed. Det er der bare ikke så mange, som har opdaget.
Det eneste danske rejseland, hvor den ændrede regel er relevant fra i dag – den 15. juni – er Tyskland.
Nu råder udenrigs-ministeriet ikke længere danske turister fra at besøge f.eks. Hamborg – se indledningsfoto til artiklen – Berlin eller München. De er ok at rejse til nu.
I Norge drejer det sig udelukkende om Oslo. Det er den eneste norske by med over 750.000 indbyggere, og den må vi altså også godt besøge nu,
750.000 er mere end dobbelt så mange mennesker, som bor i hele Island. Så deroppe i det nordlige Atlanterhav har var storby-grænsen slet ikke aktuel….
(Indledningsfoto til artiklen: Monika Neumann / Pixabay)
Skriv et svar