Mens vi andre krøb indendørs og lod februar-stormen rase udendørs med væltede træer og aflyste jernbane-linier, tog briten Jerry Dyer sit vindtætte kluns på, ladede ekstra batterier op og tog bilen ud til Europas største lufthavn.
Her i Heathrow Airport I London har Dyer specialiseret sig i at videofilme passagerfly, der lander i alt slags vejr. Jo værre desto bedre.
Dyer streamer sine optagelser ”live” på YouTube, hvor han er blevet et stort set. Millioner mennesker følger de timevis af videoer, der bliver vist hver dag. I går fredag var det 6,3 millioner ad gangen.
I disse dage er seertallet ekstra højt, fordi stormen Eunice fejer hen over Storbritannien og volder de mange fly i Heathrow kvaler med at lande. Med dramatiske live billeder som resultat. Eunice er det uvejr, vi kalder Nora i Danmark.
Jerry Dyer kalder sin tv-kanal for Big Jet TV. Den sender i gennemsnit otte timers streamet tv fra indflyvnings-området i Heathrow. Som regel er det Dyer selv, der står ude med sit kamera i al slags vejr.
Big Jet TV’s seere er langt fra kun fly-entusiaster. Siden Dyer fandt på ideen i 2006, har han konstant forbedret produktet. I dag sørger han for sjove kommentarer til videoerne, der i dag ligger i klasse med de britiske tv-kanalers store shows.
Landings-videoerne, der ofte viser dramatiske episoder med sidevind, er så populære, at Big Jet TV nu ligger helt i top over de mest trendy Twitter indlæg i England….
(Indledningsfoto til artiklen: Big Jet TV)
………
Skriv et svar