På torsdag og fredag den 1. og 2. februar vil store dele af det finske samfund blive lammet, når medlemmer af en hel stribe fagforeninger går i politisk strejke mod regeringen i Helsinki.
Arbejds-nedlæggelsen går bl.a. ud over flyselskabet Finnair, som regner med at måtte aflyse omkring 550 afgange.
Normalt har Finnair 280 flyvninger om dagen, så stort set alle afgange og ankomst med nationale flyselskab i Finland vil være aflyst.
Finnair vil prøve at gennemføre nogle få flyvninger. Passagerer på dem vil blive informeret direkte.
Finnair begynder at lægge aflysningerne ind i sit it-system fra tirsdag morgen den 30. januar, hvor kunder vil blive tilbudt andre afgange.
Det er ikke kun selve flyrejserne med Finnair, der bliver berørt af strejkerne. De vil også gå ud over jord-services som f.eks. bagage-håndtering samt levering af mad og drikke til flyene.
Hvis passagererne ikke har mulighed for at ændre tidspunktet for deres rejse, kan de slette deres reservation og ansøge om at få penge tilbage for den ubrugte billet….
(Indledningsfoto til artiklen: David Witter / AV8 / Finnair / Facebook)
Skriv et svar