Det kan godt være, at det går meget bedre med luftfarten i Europa, men altså kun så længe at der ikke kommer nye forhindringer i vejen som f.eks. strejker.
Fra i dag og en hel uge frem strejker både piloter og kabine-personale hos TAP – Air Portugal – som derfor har aflyst 1.300 afgange i de kommende dage.
Her til formiddag kommer så nyheden, den store BER lufthavn i Berlin vil blive ramt af strejke hele onsdag – fra morgen til aften.
Hvis du altså skal rejse med fly til eller fra Berlin onsdag, bør du nok tjekke med dit flyselskab eller rejsebureau, om afgangen bliver gennemført eller ej.
Risikoen er nemlig stor for, at der kommer både mange forsinkelser og aflysninger af flyafgange fra og ankomster til den tyske hovedstads nye lufthavn.
Strejken er annonceret af det store tyske fagforbund Verdi og vil omfatte både selve lufthavns-selskabets administration, jord-personale og sikkerheds-funktionerne i lufthavnen.
Forklaringen er, at overenskomst-forhandlingerne mellem Verdi og BER lufthavnen er gået i stå. Fagforeningen kræver bl.a. en lønforhøjelse på 500 euro til sine medlemmer….
(Indledningsfoto til artiklen: Anikka Bauer / Flughafen Berlin Brandenburg GmbH)
Skriv et svar