Forleden dag kunne Københavns Lufthavn (CPH) fortælle den triste nyhed, af man manglede 83,1 procent af sine normale passagerer i september måned.
De mange rejse-restriktioner på grund af Corona og folks nervøsitet ved at flyve havde gjort et effektivt indhug i trafikken. Kun 473.509 rejse til og fra Danmarks største lufthavn i september.
København er dog ikke ene om denne nedtur. Faktisk ligger CPH helt på linie med Europas største lufthavne på dét punkt.
Europas normalt travleste lufthavn – Heathrow i London – havde således et fald på 81,5 procent i passagertal. I september gik kun 1,26 millioner igennem gatene.
Helt galt gik det med den trans-atlantiske trafik til USA og Canada. Den faldt med hele 95 procent på grund af de strenge ind- og udrejse-regler.
Den indenlandske flytrafik til og fra Heathrow faldt noget mindre – med 75 procent. Tilsvarende faldt passagertallet til Europa med 72 procent.
Frankfurt, der har Europas fjerde-største lufthavn, var 83 procent bagud med passagertallet – sammenlignet med september 2019.
Kun 1,15 millioner rejsende havde Frankfurt Airport – tre gange så mange som København. Også i Frankfurt var det den trans-atlantiske trafik, der brød helt sammen. Med 91 procent.
Charles de Gaulle I Paris er Europas næststørste lufthavn. Her var nedgangen i september lidt mindre end hos rivalerne i London og Frankfurt, selvom et minus på 80 procent i sig selv også et katastrofalt. 1,35 millioner flypassagerer rejste via Paris I september….
(Indledningsfoto til artiklen: Artur Tumasjan / Unsplash)
Skriv et svar