Hvis I har planer om at rejse til Tyskland fra i morgen mandag eller senere, kan det blive mere besværligt for danskerne.
De skal nemlig på forhånd registrere deres ankomst til vores store nabo mod syd. Det sker via hjemmesiden www.einreiseanmeldung.de .
Desuden skal de have et bevis med, at de enten er fuldt vaccinerede – det er halvdelen af alle danskere nu – eller har en frisk og negativ Corona test, eller de har overlevet en tidligere smitte.
Der er er tale om en udvidelse af de indrejse-regler, der blev indført den 18, juli, fortæller Udenrigsministeriet. Dengang gjaldt de kun danskere fra hovedstads-regionen. Nu gælder de alle danskere.
Hvis man bare vil handle syd for grænsen, behøver man ikke følge de nye regler. Det samme gælder, hvis man rejser i transit – altså kører gennem Tyskland til et andet land….
(Indledningsfoto til artiklen: Christian Wiediger / Unsplash)
Skriv et svar