Prisstigninger og inflation rammer rige og fattige vidt forskelligt, for prisen på dagligvarer, benzin, el, vand og varme tager naturligvis ikke hensyn til den enkelte borgers indkomstniveau. Jo færre penge du har at gøre med – desto hårdere bliver du dermed også ramt af prisstigningerne.
Dette faktum kommer tydeligt til udtryk i det historisk høje ansøgertal til årets Feriehjælp, som Dansk Folkehjælp har oplevet. Desværre må organisationen afvise langt de fleste.
Hele 10.281 økonomisk trængte familier har i år søgt om hjælp til at holde sommerferie med deres børn. Det er 2.541 flere end sidste år – og en stigning på hele 6.336 familier. Det svarer til 160 procent i forhold til før Corona pandemien.
Desværre er det kun muligt for Dansk Folkehjælp at hjælpe 1.074 familier. Det svarer til 3.874 personer. 90 procent af ansøgerne vil dermed få afslag.
Dansk Folkehjælp er landets største udbyder af feriehjælp, kan samtidig konstatere, at en stor del af årets ansøgere søger feriehjælp for første gang.
Organisationen anbefaler, at der fra politisk hold afsættes flere penge til de ferie-trængte familier
Den voldsomme stigning i ansøgere er nok desværre kommet for at blive. I hvert fald i de kommende år, hvor vi vil mærke efterdønningerne af den trænge økonomiske situation, som ekstraordinært mange danskere har befundet sig i, siden pandemien ramte os,” forklarer Klaus Nørlem. Han er Dansk Folkehjælps generalsekretær.
”De mange ansøgere betyder, at de donationer, som vi gavmildt modtager fra fonde og private bidragsydere, simpelthen ikke kan følge med den massive efterspørgsel,” fortsætter han.
Feriehjælpen støttes bl.a. af Arbejdsmarkeds Feriefond, Ole Kirk’s Fond og Egmont Fonden. Dertil kommer virksomheder og private.
Organisationens feriehjælps-program indledes i morgen lørdag den 25. juni. Programmet kører over hele landet.
Programmet består i år 55 ferieophold fordelt over hele landet i ugerne 26 til 30. Familierne får tilbudt en uges ferie….
(Indledningsfoto til artiklen: Mathilde Bech / Dansk Folkehjælp)
Skriv et svar