Grønland er ved at få bygget hele to nye lufthavne, der skal sørge for, at verdens største ø får bedre flyvende forbindelser til resten af verden.
Nordpolen ligger jo tæt på Grønland. Så må det vel være rigeligt, at den anden ende af verden – Antarktis med Sydpolen – også for sin egen permanente lufthavn.
Netop begrebet permanent kan være svær at opfylde ved begge poler. De er jo sneklædte hele året, så det kan være svært at holde asfalt- eller beton-baner frie til passager- og fragtfly, medmindre de er forsynet med ski.
Australien vil nu gøre den første hel-års lufthavn i Antarktis til virkelighed. Den kommende Davis Aerodrome skal placeres i et område med bakkede klipper, der er isfrie i de fleste af årets måneder.
Australierne finansierer i forvejen to lufthavne i Antarktis, der ligesom andre landes flyvepladser nær Sydpolen kun kan benyttes i sommer perioden. Det vil sige fra september til marts.
En af dem blev klar lige før jul. Den ligger ved den australske forsknings-station Casey og tilbyder en isbelagt start- og landings-bane på 3,5 kilometers længde. Den kan også ret store fly benytte.
Den anden australske flyplads ligger ved forsknings-stationen Davis og har en to kilometer lang bane. Den giver adgang til, at mindre propeldrevne fly med ski som f.eks. De Havilland Twin Otter kan bruge dem.
Den helt nye Davis Aerodrome skal imidlertid bygges af beton-elementer og have en solid asfalt belægning ovenpå. Ligesom mange lufthavne under varmere himmelstrøg.
Den australske regering sendte bygningen af den nye lufthavn i udbud. Frem til den 9. februar kan interesserede melde sig.
De skal ikke kun dokumentere, at de kan klare den kolde opgave. De skal også bevise, at de kan gøre det på en miljø- og klimarigtig måde. Antarktis er nemlig et meget sart natur-område.
Davis Aerodrome får en start- og landingsbane på 2.700 meter, hvilket gør det muligt, at selv store passager- og fragtfly a la Airbus A330 eller Boeing 787 Dreamliner kan komme på besøg-
Australian Antarctic Program, der står for projektet, regner med, at bygningen af lufthavnen vil tage syv år….
(Indledningsfoto til artiklen: Ian Phillips/ Australian Antarctic Program)
Skriv et svar