Mange folk, der er bange for at flyve, sidder i forvejen med hænderne foldet i skøddet og beder undervejs. Andre prøver at bedøve angsten med spiritus eller nervepiller.
Det amerikanske firma Magical Super Store har en anden idé. Udstyr vinduet i dit fly med et motiv, der får det til at ligne en kirkerude.
Så føler man sig måske endnu tættere på vorherre i himlen end flyet i sig selv befinder sig, når det cruiser i 13 kilometers højde.
Den kirkelige atmosfære i passagerflyet opnås ved hjælp af en folie, som kommer på en lille rulle. Den er selvklæbende og kan tages af og på mange gange. Genbrug altså.
Magical Super Store tilbyder sin folie i fem forskellige størrelser, fordi flyvinduer ikke er ens fra model til model. Så tjek lige, hvilket fly I skal rejse med,når de igen går på vingerne efter virus krisen.
I øjeblikket kan man vælge mellem Airbus A330 og A350 samt Boeing 707, 787 Dreamliner og den endnu ikke færdig 777X. Mærkelig nok er langt mere udbredte flytyper som Airbus A320 eller Boeing 737 ikke med.
Jeg kunne forestille mig, at det pyntede vindue hverken bliver populær hos kabine-besætningen eller hos alle sædenaboer. Det er jo ikke sikkert, at de har samme tros-retning eller hellere ville have en udsigt til skyerne end til et kirkemotiv.
En helt anden ting er, at Magical Super Store burde kunne finde en endnu større købergruppe hos reklamebureauer, sports- og kosmetik-firmaer eller hvad med Disney, der kunne markedsføre deres produkter på flyvinduerne i stedet for på skærmene. Det samme gælder naturligvis flyselskaberne selv.
Magical Super Store oplyser, at kirkevindue folien til fly kan vaskes af med en fugtig klud. Et vindue koster 25 USD eller ca. 175 kroner….
(Indledningsfoto til artiklen: Magical Super Store)
Skriv et svar