På fredag skulle den traditionsrige ”Ferie for Alle” messe have åbnet portene i Herning. Med 60..000 rejseglade danskere i de store messehaller og på camping afsnittet udendørs.
Som så meget andet har Corona pandemien også ødelagt de planer. I stedet gennemføres Ferie for Alle som en ren internet oplevelse, der til gengæld har åbent i hele 10 dage. Fra den 19. til den 28. februar.
Over 100 udstillere og ferie-eksperter er med i det gratis online univers på ferieforalle.dk:
Blandt dem er charterselskaber som Spies, Apollo og Prima Tours, camping-udstillere som Isabella Group og Dansk Camping Union, golfrejser fra Nordic Golfers og Golf Plaisir samt kro- og hotelferier hos Small Danish Hotels.
Ud over de mange gode tilbud på ferieforalle.dk kan online besøgende også deltage i konkurrencer og webinarer.
Stjernegaard Rejser udlodder f.eks. et gavekort for to personer til en værdi af 25.000 kr. til en rejse til Portugal.
Primo Tours lokker med en all-inclusive rejse for to personer til Grækenland, mens Apollo sender live og udlodder en rejse og andre præmier.
Savner man inspiration til nye rejsemål, er Jysk Rejsebureau vært ved flere gratis webinarer, hvor interesserede kan høre om Canada, Italien, New Zealand, Thailand og Japan.
Som nævnt holder den virtuelle Ferie for Alle udgave åbent mellem den 19. og 28. februar. Næste år i 2022 vender den fysiske udstilling forhåbentligt tilbage i MCH Messecenter Herning fra den 25. til den 27. februar….
(Indledningsfoto til artiklen: Samson Katt / Pexels)
Skriv et svar