En af verdens mest berømte strande – Maya Bay på den thailandske ø Ko Phi Phi – forbliver lukket indtil videre.
Stranden er endnu ikke kommet sig over turisternes belastning og forurening, og de thailandske myndigheder har derfor forlænget lukningen på ubestemt tid.
Maya Bay, der er gjort verdensberømt af filmen ”The Beach” med Leonardo di Caprio, blev afspærret i juni for at få fred og ro.
Planen var, at stranden skulle genåbne for turister og badegæster igen den 1. oktober 2018. De fire måneder var imidlertid ikke nok.
Thailand lever af sine turister, men mærker også i stigende grad skyggesiden af for mange gæster og den efterfølgende slitage på naturen.
Ifølge forskere fra Bangkoks Kasetsart universitet er 77 pct. af Thailands koralrev i dag svært beskadiget. For 10 år side var det under 30 pct.
Thailand har 238,4 km2 koralrev. Et af dem ligger ud for The Beach og har især taget skade af en mode blandt turisterne, hvor de vader rundt på korallerne under vand – ”Sea Walking”.
Sandsynligheden taler for, at den smukke Maya Bay bliver lukket og adgang forbudt i mindst ét år. Måske tager det to eller tre år, før strand, koralrev og mangrove skove restituerer sig.
Phi Phi øerne er et af højdepunkterne for mange Thailand turister. Maya Bay ligger på den lill Phi Phi Leh ø.
Efter at Leonardo di Caprios film “The Beach” kom i biograferne i 2000, har Maya Bay oplevet en sand folkevandring.
På travle dage deltog op til 5.000 mennesker i bryllupper, der blev arrangeret med de piktoreske klipper, den hvide strand og det blå vand som baggrund….
Skriv et svar