Inkarnerede skiløbere vælger ikke kun deres rejsemål i vinterferien ud fra, hvor gode after-ski barerne er – selvom nogle sikkert gør.
De ægte “ski-buffs” vil have sne – masser af sne. Det skal helst være natursne, der er kommet dryssende ned fra himlen. Kunst-sne, der kommer fra kanoner, er kun næstbedst.
Den nye app Be Snow Sure kan være en god hjælp. Den bygger på løbende opdaterede vejrmeldinger fra alverdens skisport resorts og sammenholder dem med statistikker over 10 års snefald.
Resultatet er, at app’en hele tiden kan fortælle, hvor der er faldet mest sne – og hvor sandsynligheden for friske snefald er størst i de kommende uger.
På rejse-portalerne er et af de mest stillede spørgsmål her i december, hvornår det er det bedste tidspunkt at tage på skiferie, hvis man vil være sikker på, at der er rigeligt med sne. Prisen på skirejsen kommer først i anden række.
Den nye “Be Snow Sure” app app giver svar på de fleste sne-relaterede spørgsmål. Den giver nærmest ”real-time” opdateringer af situationen fra verdens 200 bedste ski-steder.
Desuden advarer den om, hvornår der er vinterferier og helligdage i de pågældende land. På den måde ved app-brugerne, om der er risiko for, at ski-løjperne er mere overbefolkende end normalt på denne årstid.
Man kan tjekke app’en på flere måder.
Man kan f.eks. klikke på et verdenskort for at se sne-situationen i bestemte lande og deres mest populære ski-resorts.
Alternativt kan man indtaste datoerne for ens vinterferie og så lade app’en fortælle, hvor det vil være bedst at rejse hen i den pågældende periode. App’en vil typisk vise de 10 bedste ski-steder.
Ifølge ”Be Snow Sure” er der bedst chance for at møde masser af sne i Europa hen over juledagene i La Rosiere resortet i Sydfrankrig. Her forventer man mindst to dage med snefald i nærmeste fremtid.
Er man frisk på en længere rejse, skal man tage til Mount Baker resortet i den amerikanske delstat Washington – oppe i det nordvestlige hjørne af USA. I denne del af verden vil det sne mindst tre-fire dage i julen….
(Indledningsfoto til artiklen: FunkyFocus / Pixabay)
Skriv et svar