DSB var for en gang skyld helt med på noderne, da man for 30 år siden sendte de første IC3 tog i drift på danske skinner.
De nye tog var topmoderne efter datidens forhold og tilbød f.eks, stikkontakter ved hver plads. Det var længe, før mobiltelefonen blev hvermands eje, folk tænkt i internet, eller man tog arbejdet med i toget via en bærbar laptop.
Gennem årene er IC3 togene og deres rent elektrisk drevne IR4 variant moderniseret mange gange, så de bestemt ikke virker gammeldags i forhold til, hvad mange andre lande kører rundt med på skinner.
Hvad der mangler fra DSB’s og Banedanmarks side, er en effektiv markedsføring af togene som den grønneste og mest effektive måde at indføre sit mobile kontor.
Da er konkollegerne fra tyske Deutsche Bahn (DB) langt mere fremme i skoene syd for grænsen. DB er ganske enkelt i gang med at forvandle togene til hjemmekontoret på hjul.
I den forbindelse udnytter tyskerne, at Corona pandemien har ændret arbejds- og ansættelses-forholdene for mange mennesker.
De har fået hybride jobs, hvor de ikke længere er fastlåst ved et skrivebord på arbejdspladsen, men kan jobbe principielt, hvor de end befinder sig rent geografisk.
Deutsche Bahn er samtidig begunstiget af politisk medvind, idet regeringerne i Berlin gerne ser elektrisk drevne tog afløse indenrigs flytrafik og kødannelser på de tyske autobahner.
DB regner med, at antallet af forretningsfolk i togene vil være tilbage på før-Corona niveau inden udgangen af 2022. Indtil da skal nye services gøre toget endnu mere tillokkende for netop den målgruppe af rejsende.
En af de nye ideer bliver prøvekørt lige nu syd for grænsen. Det er personlige services, hvor passagerer kan bruge en app på deres mobiltelefon til at bestille servering af mad og drikke ved deres sæde. Lidt i stil med, hvad man kender fra flyselskabernes Business Class.
At hvert togsæde er topmoderne indrettet, siger sig selv. Hurtigt internet, oplade-muligheder og et design, der kan forvandle hver plads til et komfortabelt minikontor.
Deutsche Bahn ser sig samtidig som ”rygraden i den tyske klima-bevægelse.” Frem til 2030 vil DB have omkring 600 helt moderne ICE4 tog i drift.
Mange af dem vil være såkaldte XXL-typer, der kan transportere op til 900 mennesker ad gangen. Det er fem gange så mange som et typisk indenrigsfly….
(Indledningsfoto til artiklen: Nelso Silva / Wikimedia)
Skriv et svar