Hidtil har Tyskland egentlig været fortaler for, at EU-landene skulle lave Corona regler i fællesskab.
Kansler Angela Merkel brød sig f.eks. ikke om Danmarks solo-trip med at lukke sine grænser.
Tyskerne var bestemt heller ikke begejstrede, da Belgien meddelte i dag, at alle ikke-vigtige rejser ind og udlandet forbydes fra i morgen onsdag. Forbuddet gælder i hele februar og frem til den 1. marts.
Nu ser det imidlertig også ud til, at Tyskland selv vil gå enegang.
Den tyske indenrigs-minister Horst Seehofer har nemlig foreslået at skrue al civil flytrafik drastisk ned. Faktisk reduceres ruteflyvninger til og fra tyske lufthavne til tæt på nul.
Det sker med forbillede i Israel, der i flere omgange har stoppet al udenlandsk trafik, og igen gjorde det i dag.
Den drastiske metode har vist sig effektiv i Israel, hvor udbredelsen af Corona virus er faldet i takt med landets frivillige isolation fra resten af verden.
Siden tidligt i morges har Israel lukket stort set alle flyafgange til og fra landets vigtigste internationale lufthavn Tel Aviv Ben Gurion. Nedlukningen gælder til mindst 1. februar. Kun fragtfly og medicinsk relaterede afgange afvikles fortsat. Al passager-trafik er stoppet.
Den tyske regering vil gerne gøre det samme for at begrænse udbredelsen af de nye Corona virusser. De kommer åbenbart mest ind i landet via flypassagerer i udlandet.
Ifølge tyske medier bekymrer det regeringen i Berlin, at landets Corona regler ikke bliver overholdt:
F.eks skal 16 flyselskaber have overtrådt reglerne 250 gange på én. Det er f.eks. ved ikke at kontrollere, om passagererne har gyldige Corona tests. Desuden bryder tyskere i stor stil bestemmelserne for karantæne.
Den tyske indenrigs-minister foreslår, at fly-forbuddet ledsages skarpere grænse-kontroller. Det er noget, som danskere vil mærke.
De nye forslag til at isolere Tyskland fra omverdenen bliver ikke helt så nemme at gennemføre som i Israel eller for den sags skyld i Danmark.
Tysklands placering midt i Europa gør, at en meget stor del af inter-europæiske flyvninger går over eller via landet. Desuden har tyskerne fysiske grænser til 11 andre lande. Danmark har kun to.
Seehofer har formentlig støtte i sine forslag til at lukke grænser og flytrafik hos den magtfulde kansler Angela Merkel:
Hun har ved flere lejligheder kritiseret, at tyskerne ikke holder sig til rejse-anbefalingerne om at blive i eget land. På hver eneste af juledagene skal 50.000 tyskere være rejst til Gran Canaria og Malediverne.
”Hvorfor kan vi ikke bare forbyde rejserne”, skal Merkel have spurgt.
Den frisk opflammede diskussion i Tyskland minder om den, der ligger og ulmer under den danske regering.
Her har statsminister Mette Frederiksen flere gange understreget, at det ikke ligger til dansk mentalitet at udstede forbud.
Danskerne burde være fornuftige nok til at følge anbefalinger og retningslinier som, når Udenrigsministeriet fraråder rejser til alle lande uden for Danmark….
(Indledningsfoto til artiklen: Engin Akyurt / Pixabay)
Skriv et svar