I de senere år er Folkemødet på Bornholm nærmest blevet kvalt i sin egen succes.
Det er næsten umuligt at finde gode overnatningssteder til de over 100.000 deltagere. Samtidig er priserne skudt i vejret.
Lige så kaotisk har det været at finde transport muligheder til klippeøen. Direkte togforbindelser fra Danmark findes ikke, og bilfærgerne har været ret håbløst overbookede.
En bedring kunne dog se ud til at komme i luften.
SAS har nemlig lavet en aftale med arrangørerne af det store event, så der næste år vil være særlige folkemøde afgange med større fly fra København.
Dertil skal man lægge de afgange, som DAT (Danish Air Transport) vil gennemføre fra en række danske lufthavne og til Rønne.
Med andre ord bliver luften over Østersøen og Bornholm godt fyldt op af passagerfly i dagene fra den 13. til den 16. juni 2019.
Der bliver vel nærmest tale om en mindre luftbro, som vil udnytte kapaciteten fuldt ud i Rønnes lille lufthavn.
SAS med 66 afgange
SAS flyver til og fra Bornholm på de travleste dage af Folkemødet. De første af 66 afgange med Airbus A320 neo maskiner gennemføres onsdag den 12. juni og de sidste søndag den 16. juni. I alt vi
Ifølge SAS vil der via København være gode flyforbindelser med SAS til Bornholm fra Billund, Aalborg, Aarhus og Færøerne.
De i alt 6.000 Folkemøde billetterne med SAS er allerede sat til salg.
50 ekstra afgange med DAT
Bornholmerflyet, som er DAT’s navn for maskiner til klippeøen, vil indsætte 50 ekstra afgange mellem København og Rønne, mens Folkemødet foregår. I alt bliver der 254 afgange.
DAT flytter samtidig større fly til ruten, så der i alt bliver 18.632 billetter at købe- 30 pct. flere end i 2018. De større jetfly er en Airbus A320 med plads til 180 passagerer og en ældre MD-80 med 172 sæder.
Bornholmerflyet oplyser, at billetpriserne ikke sættes op i forbindelse med Folkemødet. Særligt billige billetter vil dog meget hurtigt blive udsolgt.
Bornholmerflyet fastholder fortsat samme priser til Folkemødet som til daglig, men i folkemødedagene forsvinder billigbilletterne meget hurtigt.
DAT flyver direkte til og fra Bornholm fra København, Midtjyllands Lufthavn (Karup), Aalborg, Esbjerg og Billund. Billetterne sættes snart til salg….
Skriv et svar