Som mange andre byer i Middelhavs-området kæmper Rom med, at millioner af turister belaster byens gader, seværdigheder og faste indbyggere.
Derfor overvejer Roms bystyre nu at tage penge fra turister, der vil se den flotte og Trevi brønd.
Turister i skarevis tumler sig fra morgen til aften på pladsen foran den kæmpestore brønd, som blev bygget i det 18. århundrede.
Mange af dem forsøger at trænge gennem menneske-masserne og helt frem til vandkanten for at tage den bedste selfie.
Nogle tager også chancen og tage et bad i en af Roms største turist-attraktioner. Det har dog allerede været forbudt i et stykke tid og straffes med klækkelige bøder og vådt undertøj.
Roms rådmand med ansvar for turisme – Alessandro Onorato – fortæller i dag på Instagram i dag, at man vil kræve en entré-billet på to euro fra turister for at komme ind på pladsen foran brønden.
Roms egne indbyggere slipper for afgiften og skal også fortsat kunne beundre byens brønd gratis. Det samme gælder for Roms andre seværdigheder.
Ifølge Alessandro Onorato er det planen, at turister skal bestille og betale Trevi billetten online eller via deres mobiltelefon. På vej hen til brønden skal de passere digitale tælle-apparater.
Målet er, at færre mennesker trænges om den populære attraktion. Om to euro virker skræmmer turisterne, er dog højst tvivlsomt.
Tidligere i år gjorde Venedig det samme ved at afkræve fem euro i entré-billet for at besøge byen med de mange kanaler. Venedig fik ikke færre turister, men flere penge i kassen.
I denne sommer har Rom registreret rekord-mange turister fra udlandet.
Det er restauranter, cafeer og souvenir butikker sikkert glade for, mens Roms faste indbyggere er noget mindre tilfredse med.
Desuden er Roms i forvejen kaotiske vejtrafik brudt endnu oftere sammen end før.
”Vi er nødt til at gøre noget nu, så turismen bliver bedre forenelig med romernes dagligdag. Turismen skal også blive mere klima- og miljø-rigtig,” skriver Onorato i sit indlæg på Instagram.
Onoratos chef – Roms borgmester Roberto Gualtieri – bekræfter over for den italienske nyhedstjeneste, at der ganske rigtigt er planer om at indføre en adgangs-billet til Trevi brønden.
Han tilføjer samtidig, at afgiften ikke er besluttet i Roms byråd. Det er heller ikke afgjort, hvornår den skal træde i kraft….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar