Den store internationale rejse -portal Tripadvisor vil fremover bruge de officielle stjerner fra de europæiske hotel-organisationer, når den viser hotel-bedømmelser fra 18 lande i vores del af verden inklusive Danmark.
Tripadvisor bliver den første online rejseportal, der gør det – og Hotelstars Union håber naturligvis, at flere vil følge efter. I Danmark er Hotelstars Union repræsenteret af Horesta, der er branche-organisation for hoteller og restauranter.
Ved at bruge Hotelstars officielle rating-system kan man være sikker på, at hotellernes kvalitet kan sammenlignes direkte. Hvert eneste af dem er blevet bedømt og har fået tildelt et antal stjerner.
Siden juni 2022 er Tripadvisor begyndt at opdatere dagligt med Hotelstars’ seneste nye stjerne-vurdering af 22.000 overnatnings-steder i 18 europæiske lande:
”Vi bestræber os på at give vores rejsende troværdige bedømmelser og officielle informationer, så de har det bedste grundlag at tage deres beslutninger på. Derfor er vi glade for at kunne fremvise de officielle hotel-stjerner på vores europæiske overnatningssteder,” fortæller Scott Brooks. Han er Vice President B2B hos Tripadvisor….
(Indledningsfoto til artiklen: Hotelstars Union)
Skriv et svar