Danskerne har virkelig fået rejselysten tilbage efter to år med Corona. Det gælder også til vinter, hvor det store rejseselskab TUI mærker så stor efterspørgsel til Thailand, at man nu har indsat et ekstra fly om ugen fra København.
Flyvningerne sker med TUI’s egne store Boeing 787 Dreamlinere, og de går direkte og non-stop til den populære badeby Phuket.
TUI kan i det hele taget mærke en øget interesse for oversøiske rejser i den kommende vinter. Lige nu har TUI solgt tæt på halvdelen af sine pladser til Thailand. De fleste vil afsted i januar og februar:
”Det er ikke gået danskernes næse forbi, at Thailand har fjernet de fleste Corona restriktioner og åbnet for udenlandske turister igen,” konstaterer Kiki Wiese. Hun er fungerende pressechef hos TUI Danmark.
”Vi mærker i øjeblikket flest søgninger på rejser til Thailand i november. Det er også dér, hvor man typisk kan få rejserne billigt,” fortsætter hun.
TUI indleder sine flyvninger til Phuket i november med én afgang om ugen. Fra december øges frekvensen til tre gange ugentligt – to til Phuket og en til Krabi. Alle fra København.
Denne vinter er TUI i øvrigt det eneste selskab med direkte afgange fra Danmark til Krabi provinsen i Thailand.
TUI tilbyder både rene flybilletter til Thailand eller pakkerejser, hvor fly, hotel og transport er inkluderet i prisen….
(Indledningsfoto til artiklen: Sumit Chinchane / Unsplash)
Skriv et svar