Nordens største rejse-udbyder – TUI – tager nu den spændende øst-afrikanske ø Zanzibar på sit ferie-program.
Fra november vil TUI flyve direkte fra København til Zanzibar, hvor der venter 31 forskellige hoteller. De dækker alt fra små overnatnings-steder til populære koncepter som TUI Blue, Blue Star og RIU.
Zanzibar er en ø-gruppe, der er en del af Tanzania. Hoved-øerne er Unguja – ofte kaldet Zanzibar . og den nordlige Pemba.
Zanzibar lever af turisme og eksport af krydderier som muskat, kanel, peber og krydder-nelliker. Øerne har smukke strande, grønne jungler, et rigt dyreliv og et godt klima.
TUI har i de senere år investeret kraftigt i Afrika, hvor destinationer som Kap Verde, Ægypten, Marokko, Mauritius, Seychellerne og Gambia er blevet en succes hos danske og nordiske ferie-rejsende.
På Zanzibar vil TUI bl.a. tilbyde fire forskellige safari-pakker, der går til henholdsvis Serengeti National Park inde på fastlandet, Ngorongo krateret, Lake Manyara og Selous. Der går færger og lokale fly mellem Zanzibar og Tanzania….
(Indledningsfoto til artiklen: Pixabay)
Skriv et svar