Januar er blevet lidt af en katastrofe for Balearerne, der omfatter de populære spanske ferieøer Mallorca, Ibiza, Menorca og Formentera.
Nye tal fra det spanske turist-ministerium viser, at hver fjerde udenlandske besøgende blev væk fra øerne i årets første måned. Det er 27 procent færre end i samme periode for et år siden.
Ministeriet vurderer, at der er tre grunde til, at turisterne har vendt ryggen til Mallorca og co. i januar:
Først og fremmest er ferieøerne ramt af publikums angst for at blive smittet med Covid-19 virussen. Alle flyselskaber melder f.eks. også om et fald i antal bookede billetter.
Balearerne er ellers ikke specielt udsat for den farlige virus. Indtil onsdag morgen var fem registrerede meldt til sundheds-myndighederne i Palma de Mallorca.
Den anden er eftervirkninger fra oktobers store konkurs i Thomas Cook koncernen,. Konkursen betød bl.a. lukninger af typiske flyruter for turister, og mange bestillinger af ferierejser i januar blev afbestilt.
Endelig Mallorca og naboerne påvirket af usædvanligt dårligt vej i januar. Storm, uvejr og regn dominerede i stedet for solskin.
Tyskerne var som altid Balearernes største kundegruppe i januar. Over 50 procent af alle turister kom fra Tyskland.
Det eneste land, hvor Mallorca og co. kunne registrere en stigning i turister fra i januar, var i øvrigt Spanien selv. 10 procent flere landsmænd fra fastlandet holdt ferie på øerne i årets første måned.
(Indledningsfoto til artiklen: Birgl / Pixabay)
Skriv et svar