Mens tv og online-nyhedstjenester er fulde af billeder fra Tenerife, der er ramt af omfattende naturbrande, har den spanske stats turistbureau i Danmark udsendt en beroligende meddelelse i dag.
Ingen af turist-områderne på den populære ferieø er berørt af brandene, der efterhånden har spist et område på 3.300 hektar. Det svarer til 5.000 fodboldbaner.
Branden hærger hovedsagligt bjerg-områder på Tenerife – specielt de højere liggende dele af Arafo, Candelaria, La Victoria de Acentelo, Santa Ursula, La Orotava og El Rosario.
Her er der ingen eller kun få turist-hoteller. De ligger i stedet kysterne og i de større byer.
Situationen er således helt normal på Tenerifes turist-destinationer som f.eks. Santa Cruz de Tenerife, La Laguna og strandene i Arona, Adeje, Santiago del Teide, Guia de Isora, San Miguel de Abona og Puerto de la Cruz.
Desuden er alle havne og lufthavne fortsat operative. Trafikken på Tenerife er også upåvirket – bortset fra vejspærringer ved indgange til det berørte bjergområde.
Tingenes tilstand på Tenerife kan følges på en række webkameraer, der kører døgnet rundt på en række populære destinationer. Webkameraernes internet-adresser er følgende:
- Playa de las Vistas, Los Cristianos, Arona – https://www.webtenerife.com/galeria-multimedia/webcam/?popupid=0&slideid=19
- Playa de Troya, Las Americas, Adeje – https://www.webtenerife.com/galeria-multimedia/webcam/?popupid=0&slideid=17
- Lago Martianez, Puerto de la Cruz – https://www.webtenerife.com/galeria-multimedia/webcam/?popupid=0&slideid=11
- Santa Cruz de Tenerife – https://www.webtenerife.com/galeria-multimedia/webcam/?popupid=0&slideid=11
(Indledningsfoto til artiklen: Joyanca / Pixabay)
Skriv et svar