I juli var mange tusinde danske passagerer berørt af SAS-piloternes 15 dage lange strejke, der forhindrede dem i at rejse eller måtte acceptere at blive ombooket til andre afgange og flyselskaber. Andre havde svært ved at komme hjem fra deres ferie ved Middelhavet.
I alt var 380.000 passagerer berørt af strejken. En del af dem kan nu se frem til at få kompensation for deres ulemper ifølge EU¨s regler.
Det er SAS godt klar over, og flyselskabet har derfor afsat et større beløb i sit netop aflagte kvartals-regnskab til at dække disse udgifter. Det oplyser DR.
Kompensationen ligger typisk på mellem 1.900 og 4.500 kroner, men de kommer ikke automatisk fra SAS.
Hvis man f.eks. er en familie på fem personer, der fik aflyst flyet, kan må få op til 22.000 kroner alene i kompensation. Dertil kommer, at man skal have penge tilbage for flybilletter.
Passagererne skal proaktivt selv søge om kompensation og erstatning hos SAS eller kontakte en et af de juridiske konsulentfirmaer, som har specialiseret sig i den slags sager. Her koster hjælpen dog penge.
Ifølge DR kan SAS ikke automatisk sende refusionen til de berørte passagerer. Flyselskabet kan angiveligt ikke se, hvem der har ret til at få et økonomisk plaster….
(Indledningsfoto til artiklen: Igor Ness / Unsplash)
Skriv et svar