Når HBO Max i dag åbner sin nye tv-serie ”House of the Dragon”, ventes den at give en bølge af turister til regionen Cornwall i det sydvestlige hjørne af England.
Mange af scenerne i den nye fantasy-serie er nemlig optaget i det naturskønne Cornwall, og man kan let genkende som f.eks. Holywell Bay, Mounts Bay og St. Michael´s Mount.
I de senere år er tv’serier og biograffilm blevet en stadig vigtigere del af markedsføringen i turisme-erhvervet. Det gælder bestemt også Cornwall, der har opnået international berømmelse i tv-serier som ”Poldark”, ”Doc Martin” eller ”Rick Stein’s vidunderlige Sydengland.”
Hvor de to sidstnævnte serier primært tiltalte et modent publikum over 50, håber Cornwall’s turist-myndigheder, at ”House of the Dragon” vil lokke unge besøgende til området.
Cornwall-folkene har nok ret: ”House of the Dragon” er nemlig en efterfølger til den internationale bestseller ”Game of Thrones.” Serien består i første omgang af ti afsnit, hvoraf det første sendes i dag mandag den 22. august.
I kølvandet på ”Game of Thrones” oplevede flere lande, hvor film-scenerne blev optaget, en massiv stigning i turist-strømmen:
Mest kendt er udviklingen i Island, der gik fra omkring en halv million udenlandske besøgende til over 2,5 millioner.
Dubrovnik, der var tv-seriens “King’s Landing”, mere end fordoblede sit antal turister, mens Nordirland skal have scoret mindst 250 millioner pund eller ca. kroner på at lægge landskaber til ”Game of Thrones.” Det skriver det britiske dagblad ”The Guardian.”
Internationale statistikker bekræfter, at tv-serier og biograffilm har en voksende betydning for turist-erhvervet. Ud over naturligvis YouTube, bloggere og sociale medier som Instagram og Facebook.
Over en fjerdedel af de 20- til 40-årige amerikanere fulgte ”Game of Thrones” på tv- og computer-skærmene. ”House of the Dragon”, der er skruet sammen over samme koncept med masser af nøgne kroppe og blodig vold, ventes at gøre det samme….
(Indledningsfoto til artiklen: HBO Max)
Skriv et svar