Allerede inden den er begyndt, ser krigen mellem Lufthansa og den tyske fagforening Ver.di ud til at blive skærpet yderligere.
Planerne var oprindeligt, at Lufthansas jordpersonale i alle tyske lufthavne skulle nedlægge arbejdet fra tidligt torsdag morgen og frem til lørdag.
Her til eftermiddag har Ver.di også indkaldt sikkerheds-personalet i de to store lufthavne Frankfurt og Hamborg i strejken. Det skal ske fra torsdag til fredag morgen.
Sikkerheds-personalet står bl.a. for Security kontrollen i lufthavnene og kan derfor lukke for alle fly-afgange. Ikke kun hos Lufthansa, men også hos alle andre flyselskaber i Frankfurt og Hamborg.
Sikkerheds-tjenesterne er outsourcet til private virksomheder, der kontrollerer passagerer, personale og bagage på vegne af det tyske forbunds-politi.
Allerede inden optrapningen havde Lufthansa advaret om, at mindst 100.000 passagerer ville være berørt torsdag og fredag. Omkring 2.000 afgange vil blive aflyst alene i Frankfurt og München.
Da sikkerhedsfolk strejkede senest den 1. februar i 11 tyske lufthavne, blev 1.100 afgange sløjfet, fordi passagererne ikke kunne komme igennem de lukkede Security områder.
Arbejdskampene i Tyskland har efterhånden stået på længe, uden at der har kunnet opnås enighed om en ny overenskomst. Ver.di har således strejket fire gange, hvor passagerer har været direkte ramt i de tre….
(Indledningsfoto til artiklen: Fraport)
Skriv et svar