Corona pandemien har smadret mange ting for os – især når det gælder rejser og ferier og muligheden for at opleve andre lande.
Én af de gode gamle juletraditioner måtte vi således undvære sidste år: De berømte tyske julemarkeder med deres glühwein, marcipan, grillede Curry Wurst, brændte mandler og overflod af julepynt til salg.
Heldigvis ser det ud, at danskerne kan genoptage deres juleture til vores store nabo mod syd i år. Selvom Tyskland stadig har meget skrappere Corona restriktioner end Danmark, forventer mange delstater på at åbne deres julemarkeder i november og december.
”Det er en rigtig god nyhed. Tyskland har en lang tradition for julemarkeder, og danskerne er meget glade for de tyske julemarkeder. Nu krydser vi bare fingrene for, at smittetallene ikke stiger i løbet af efteråret,” siger Bo Schou Lauridsen,dansk turistchef i Tysk Turist Information.
Mange danske juletraditioner stammer i øvrigt fra Tyskland. Mest kendt af alle er julemanden, der stammer fra Sankt Nikolaus. Mange steder syd for grænsen tror børnene, at det er Der Nikolaus, som kommer med gaverne.
Juletræet kommer også fra Tyskland – eller mere præcist fra delstaten Thüringen. Adelheit von Sachsen-Meiningen var i en kort årrække dronning i England, hvor hun importerede et juletræ til for at glæde sine nevøer og niecer. Derfra gik den pyntede gran sin sejrsgang verden rundt.
Julepynten på træet blev opfundet i samme delstat – nærmere bestemt i landsbyen Lauscha, hvor lokale glaspustere fik ideen til at fremstille glaspynt til de grønne grene. Glaspusterne eksisterer stadig og sælger masser af jule-souvenirs i december.
Tysklands mest berømte julemarked, Christkindlmarkt i Nürnberg, melder også klar til julen 2021, og forberedelserne har været i gang i flere måneder. I år bliver markedet udvidet til flere områder af Nürnberg for at forhindre, at for store folkemængder stimler sammen af hensyn til Corona-smitten. Der indføres også ensretning.
Thüringens hovedstad hedder Erfurt, og her har man et af Tysklands smukkeste og mest hyggelige julemarkeder. Det ventes at genåbne i år, så man bl.a. kan tygge sig igennem Thüringens berømte Bratwurst,
Det samme gælder danskernes favorit-julemarked. Det, der ligger i Lübeck og normalt tiltrækker titusinder af nordboere syd for grænsen. Ikke underligt, at Lübeck har fået tilnavnet ”Nordens Juleby.”
Tysklands mest berømte julemarked ligger noget længere sydpå. Det er Christkindlmarkt i den bayerske by Nürnberg.
I år bliver Christkindlmarkt spredt ud over flere områder i byen for at forhindre, at store folkemængder stimler sammen og smitter hinanden med Corona. Nürnberg vil også indføre ensretning af den gående trafik på julemarkedet.
Tyskland har hundreder af Weihnachtsmärkte. Det gælder også storbyer som Frankfurt, Stuttgart og Berlin. Hovedstaden har sågar en hel håndfuld af julemarkeder at vælge imellem.
Hvis man vil prøve noget andet og kører i bil, ligger der f.eks. store julemarkeder i delstaten Niedersachsen – ikke så langt fra Danmark.
Det gælder bl.a. i de store byer Hannover, Braunschweig og Wolfsburg. Førstnævnte er kendt for sine enorme messer. Braunschweig er hjemsted for Jägermeister, mens Wolfsburg er bygget op omkring VW fabrikkerne….
(Indledningsfoto til artiklen: ShenXin / Pixabay)
Skriv et svar