Når man rejser meget i Tyskland, vil man hurtigt opdage, at internet-forbindelser og mobilnet er meget dårligere end i Danmark.
Det er dog ikke nødvendigvis i tog og fly, hvor danskerne heller ikke har meget at prale af på indenrigs ruter.
Tyskernes svar på DSB – Deutsche Bahn (DB) – vil nu sørge for, at i hvert fald landets vigtigste togrute bliver udstyret med lynhurtigt og stabilt internet til passagererne.
Det er togstrækningen mellem Hamburg og Berlin, som også mange danskere kender fra deres togrejser syd for grænsen.
Strækningen er i øjeblikket under reparation og vil derfor være ramt af forsinkelser og omkørsler i et godt stykke tid fremover.
Ventetiden frem til april 2026 vil DB ikke kun lægge nye spor og sveller, men også rejse et større antal 5G telemaster langs sporet.
DB har således aftalt ,med den tyske regering og flere teleselskaber at udbygge ruten med den nyeste 5G mobiltelefoni.
De tyske teleselskaber, der er involveret, er Deutsche Telecom, O2 Telefonica, 1&1 og Vodafone. Sammen vil de skabe konceptet ”5G am Gleis” – 5G på sporet.
Den 278 kilometer lange togforbindelse mellem Hamburg og Berlin er en af Tysklands mest befærdede. Hver dag kører op til 230 tog på linie med knap 30.000 passagerer.
Mange af dem er selvfølgelig turister, men endnu flere er forretningsfolk, som pendler mellem Tysklands to største byer.
Især sidstnævnte har længe klaget over, at de Wi-Fi og 5G forbindelserne i de nuværende tog er så langsomme, at man ikke rigtigt kan bruge dem til noget fornuftigt.
Meddelelsen om det nye 5G projekt kommer samtidig med offentliggørelsen af en ny analyse, der viser, at togrejser i Tyskland generelt er billigere end indenrigs flyrejser.i
Ifølge undersøgelsen fra Gisma University of Applied Sciences koster flyveture mellem de store tyske byer i gennemsnit 101,61 euro, mens man kan nøjes med 30,50 euro for samme strækning i tog.
Til gengæld sparer man tid ved at tage fly i stedet for tog. I gennemsnit varede indenrigs flyrejser 80 minutter mod togrejsernes 444 minutter….
(Indledningsfoto til artiklen: Uwe Miethe / Deutsche Bahn)
Skriv et svar