Når Danmark åbner sine grænser til Norge, Tyskland og Island den 15. juni, vil det ikke kun være danske rejsende, der drager et lettelsens suk. Også mange tyskere vil juble af lykke, fordi de nu kan tage på ferie i de danske sommerhuse.
På mandag ventes således tyske gæster i omkring 14.000 bookede sommerhuse. Alene de 5.300 af dem ligger i Syd- og Sønderjylland, skriver flere store medier syd for grænsen.
91 procent af de tyske bestillinger gælder sommerboliger i Jylland og på Fyn. De resterende ni procent spreder sig over Danmarks mange andre øer.
Sidste år stod tyskerne for to af tre sommerhus-udlejninger i Danmark. Mere præcist 13,3 millioner overnatning af en total på 20,7 mio. i 2020.
På grund af Corona krisen har den danske sommerhus branche været helt nede at ligget her i foråret. Den har dog flere ting at glæde sig over lige nu:
Ud over tyskernes tilbagekomst fra næste uge er danskerne selv begyndt at bestille sommerhuse i stor stil. Når man ikke ”må” rejse sydpå til Middelhavet i sommerferien, kan man lige så godt gen-opleve sit eget land.
De tyske sommerhus-gæster skal tage mindst seks overnatninger i Danmark – uden for København.
Indbyggere i Slesvig-Holsten behøver ikke længere at have en vigtig grund for at tage til Danmark. Det samme gælder danskere til den nordligste af de tyske delstater.
Tyskere vil fortsat til Danmark
Selv om rejselysten i Tyskland generelt falder, gælder det ikke i forhold til Danmark. Det viser en ny analyse, som VisitDanmark har foretaget blandt 4.000 tyskere, svenskere og nordmænd. Analysens data blev indsamlet i midten af maj.
Ifølge analysen er andelen af tyskere, der planlægger eller overvejer en ferie i Danmark i de kommende seks måneder, uændret sammenlignet med før COVID-19 pandemien.
Samtidig viser analysen, at mange tyskere i højere grad end tidligere foretrækker en kyst- eller naturferie i år. Det siger otte af ti interviewede.
Det betyder dog ikke, at tyskerne er afskrækket af de danske hoteller. Tværtimod siger seks af ti, at de gerne vil bo på hotel, når de befinder sig i Danmark.
Selvom man ved den dansk-tyske grænse venter en invasion sydfra på mandag, vil de fleste tyskere holde sommerferie i Danmark i augst, september eller oktober.
Særligt september kan blive en stor turist-måned for provinsen i Danmark. 45 procent af de tyskere, som overvejer at tage på sommerferie, vil holde den i årets niende måned…
(Indledningsfoto til artiklen: Mikkel Heriba / VisitDenmark)
Skriv et svar