Folk, der rejser meget, nøjes som regel ikke med billige kineser-kufferter.
De vil have en ordentlig kvalitet bagage, som kan overleve den sjældent blide håndtering i lufthavne, på hoteller osv.
Derfor er der hele tiden et marked for dyre mærkevare-kufferter. Folk køber jo også BMW, Audi eller Mercedes til at køre i.
Rimowa har det tyske til fælles med de tre nævnte bilmærker. Kvalitet, som man må betale ekstra for.
Den efterhånden 125 år gamle fabrikant er nok mest kendt for sine aluminium-kufferter med en bølge-agtig overflade. Et design, som er kopieret mange gange. Både i metal og plastik.
Rimowa har kigget i sine arkiver for at finde et udseende, der skiller de tyske kufferter ud fra mængden.
Den har man fundet tilbage i 1966, hvor Rimowa lancerede sin Hammerschlag kuffert. Dens ydre overflade ser ud, som om den er bearbejdet solidt med en kuffert. Anderledes, men cool.
Det retro hammer-design i aluminium går igen i det indre af kufferten. Den er udført i twill med lommer i ægte læder. Også bærehåndtag og navneskilt er af læder.
Rimowa tilbyder Hammerschlag i to størrelser, der begge fremstilles i begrænsede oplag. Den ene er en 31 liters kabine-kuffert, den anden en bæretaske.
Alt hos Rimowa koster (desværre) mange penge. Kabine-kufferten skal man betale 17.550 kroner for, mens man kan nøjes med 14.550 kroner for den mindre “hand-carry case”….
(Indledningsfoto til artiklen: Rimowa)
Skriv et svar