Et flyselskab, der går fallit, kan have stor betydning for et lands turist-industri og antallet af udenlandske gæster, som kommer på besøg.
Det mærker Island i øjeblikket. Efter flere år med en boom i turisme regner vulkan-øen nu med en mindre nedgang i år. Den væsentligste årsag er færre flybilletter og gennemsnitligt højere priser for at flyve til og fra øen.
Da Islands frække lavpris-flyselskab WOW air gik rabundus i maj. De fleste havde regnet med, at rivalen Icelandair kunne kompensere for tabet af WOW, men nej.
Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste Bloomberg er omkring 1/3 af flysæderne til og fra Island forsvundet med WOW airs konkurs.
Det er selvfølgelig ikke lig med, at der kommer 30 pct. færre turister til Island. Andre flyselskaber kan jo få fyldt deres maskiner bedre op end dengang, WOW’s pink-farvede fly dumpede billetpriserne næsten konstant.
Men et fald kommer der. Hvor Islands største lufthavn Keflavik kunne notere 10 millioner passagerer sidste år, bliver det nok kun i millioner her i 2019.
Island mærker samtidig en svækkelse i sin generelle økonomi. Landet regner i år med en negativ vækst på 0,4 pct, hvor den var plus 1,8 pct. sidste år.
Nationalbanken har derfor sænket sin rente med en halv pct til fire for at få gang i erhvervslivet igen. Samtidig er kursen på den islandske krone faldet med 0,6 pct. i forhold til euro og dermed også den danske krone.
I de senere år har turismen overhalet fiskeriet som Islands største indtægtskilde. Da fiskerne heller ikke havde et går år i 2018, har gråvejr overtaget solskinnet på vulkanøens konjunkturer.
Der er dog langt fra panik eller uro som i forbindelse med finanskrisen for 10 år siden. Islands regering siger nemlig, at øen er blevet bedre til at håndtere udsving i økonomien. Udlands-gælden er desuden skåret ned.
Siden marts har islandske medier berettet om flere forsøg på at åbne en ny lavpris-konkurrent til Icelandair. Foreløbig er det blevet ved snakken.
Først og fremmest skal det være den tidligere WOW-ejer Skuli Mogensen, der er på vej til et comeback. Det andet forsøg kom fra en hotel-ejer på det sydlige Island.
Han måtte dog opgive, fordi det var dyrere at lease passagerfly, købe markedsføring og skaffe sig gode slots (p-pladser) i lufthavne, end han havde satset på….
Skriv et svar