Vladimir Putins planer om at mobilisere 300.000 reserve-soldater og sende dem til krigen i Ukraine har fået titusinder af russiske mænd til at flygte så hurtigt som muligt.
Allerede få timer efter Kremls meddelelse brød booking-systemer hos de russiske fly- og jernbane-systemer sammen. I aftes lukkede de helt for salg af billetter til mænd i den våben-dygtige alder. Det vil sige mellem 18 og 65 år.
Ifølge den populære russiske booking-portal Aviasales er alle direkte flyvninger til de nærmeste nabolande som Armenien, Georgien, Aserbadjan og Kasachstan totalt udsolgt adskillige dage frem.
Turkish Airlines, der er et af de få vestlige flyselskaber, som stadig betjener Rusland, har ingen billetter fra Moskva til Istanbul før efter weekenden.
Air Serbia, der forbinder Moskva med Beograd, har også først enkelte billetter tilbage fra mandag i næste uge.
Tilsvarende ser det ud hos Emirates, der først har billetter fra Moskva til Dubai eller Istanbul den 27. september. Da koster rejsen fra 3.000 euro for en enkelt-billet på Economy Class.
Meget længere væk kan russerne ikke flyve på grund af de vestlige landes embargo, selvom det kun er få dage siden, at de russiske selskaber fortalte, at de ville genoptage ferie-rejser til Cuba, Venezuela og Den Dominikanske Republik ved at flyve en omvej via Istanbul.
Selv indenrigs-ruter til russiske grænsebyer er voldsomt populære. En flybillet fra Moskva til lufthavnen Wladikawaskas tæt på Georgien koster i dag omregnet 6.000 kroner. Det er det ti-dobbelte af det normale….
(Indledningsfoto til artiklen: Khusen Rustamov / Pixabay)
Skriv et svar