Fremover bliver det nemmere at holde styr på sin bagage, når man rejser med det store amerikanske flyselskab United Airlines. I hvert fald, hvis man er iPhone bruger.
United har nemlig lavet en aftale med Apple om at lægge sidstnævntes ”Share Item Location” feature ind i flyselskabets egen app.
Det er formentlig første gang, at Apple lægger sin private software ud hos et flyselskab. Apple holder ellers sin ejendom tæt inde på livet.
”Share Item Location” er en del af Apples AirTags system, hvor man anbringer små elektroniske brikker på sin bagage, sine tasker, laptops og andre ejendele, så de lettere kan spores trådløst, og deres aktuelle placering vises på en iPhone skærm.
Det kan jo være meget praktisk, når man rejser meget og står ved bagage-båndet i en lufthavn og spejder forgæves efter sine kuffert.
Hvis den har en AirTag monteret på, kan Apples ”Find My” network hjælpe med at finde kufferten i f.eks. Kairos lufthavn, mens man selv står i København.
Integrationen med United Airlines’ app vil ikke kun gøre det nemmere at finde sin bagage, mens den befinder sig i flyselskabets systemer.
Den gør det også muligt at for passagerer at sende information om deres bagages placering direkte til flyselskabets eget personale.
Når en passager hos United bruger flyselskabets app, og dennes bagage tager på udtur, får vedkommende en sms fra United med information om kuffertens placering.
”Share Item Location” er den nyeste udvidelse af Apples populære ”Find My” netværk, hvor iPhone-brugere verden over hjælper hinanden med at finde bortkomne, stjålne og glemte ting.
Udvidelsen er den af Apples nye iOS 18.2 styresystem, der netop er begyndt at rulle ud til iPhones i den seneste uges tid. Kun telefoner med denne seneste version kan integreres med Uniteds app.
Da Apple præsenterede ”Share Item Location” som en beta-udgave første gang for nogle måneder siden, erklærede den store internationale luft-transport-specialist SITA, at man ville benytte den nye iPhone feature i sit globale WorldTracer system til sporing af bagage.
Derfor kan det godt være, at United Airlines er først ude med teknologien i sin app. Mange andre flyselskaber vil nok følge efter i de kommende måneder og år….
(Indledningsfoto til artiklen: United Airlines)
Skriv et svar