USA åbner ikke op for turister fra Europa foreløbig, sådan som mange danskere sikkert havde håbet på – nu, hvor f.eks. New York er stort set vendt til normalt liv efter Corona.
Tværtimod har Det Hvide Hus besluttet at forlænge sine nuværende indrejse-begrænsninger for europæere indtil videre,. Amerikanerne er bange for, at europæere slæber den nye Delta variant af Corona med sig.
En talskvinde for Det Hvide Hus meddelte samtidig i nat, at man kunne se, at smittetallet igen er stigende. Især blandt mennesker, der ikke er vaccinerede.
For nogle uger siden opfordrede EU ellers sine medlemslande til afvikle deres indrejse-indskrænkninger for amerikanere skridtvis.
På det danske Udenrigsministeriums hjemmeside har USA i øjeblikket status som orange med striber.
Det betyder, at alle ikke-nødvendige rejser til USA frarådes på grund af betydelige indrejse-restriktioner, der gør det vanskeligt eller umuligt at gennemføre en ferie for danske turister.
Der kan dog være undtagelse for f.eks. forretnings-rejsende, tilføjer ministeriet….
(Indledningsfoto til artiklen: Raul Najera / Unsplash)
Skriv et svar