I den forløbne weekend holdt USA sin traditionelle Thanksgivning højtid, der plejer at få millioner af amerikanere til at rejse for at besøge venner og familie og dele en kalkun med dem.
Sådan blev det ikke i år.
Med over 13 millioner Corona inficerede og 93.000 indlagte på hospital med den frygtede virus opfordrede USA’s myndigheder sine borgere til at blive hjemme til Thanksgiving i år.
Advarslerne hjalp åbenbart ikke meget.
Ganske vist faldt antallet af indenlandske flypassagerer fra 2,6 millioner til godt en million på åbningsdagen for Thanksgiving ferien den 25. november, men det er alt for mange.
Det mener i hvert fald USA’s virus-specialist nummer ét – Dr. Anthony Fauci. Han måtte se, at tre dage i den forløbne uge tog over 1.000.000 amerikanere med flyet.
Dertil skal man selvfølgelig lægge mange flere, som tog afsted på familie-besøg i egen bil, med bus eller tog.
Nogle vil sikkert mene, at amerikanerne må være begyndt at være letsindige, eller de er bare så trætte af restriktioner, bar-lukninger osv, at de efterhånden er lige glade med Corona og COVID-19.
Den million amerikanere, som dagligt gik på vingerne under Thanksgiving, er i hvert fald langt flere end i begyndelsen af pandemien. Da var USA’s passagertal på flyene faldet til under 100.000 om dagen.
Fauci og hans kolleger er nu nervøse for, at USA vil opleve en kæmpe stigning i Corona tilfælde i den næste uge eller to, når folk er vendt tilbage fra Thanksgiving, føler sig syge og lader sig teste.
Thanksgiving middage samlere typisk mange mennesker om samme bord – nære og fjerne slægtninge, naboer, venner, kolleger osv.
Det gør dem til oplagte smittezoner, der kan være farlige for ældre familie medlemmer og mennesker med svagt helbred i det hele taget….
(Indledningsfoto til artiklen: Karolina Grabowska / Pexels)
Skriv et svar