Verdens civile luftfart ser helt anderledes ud, end den plejer. Det kan alle regne ud med Corona pandemien hængende sky over det meste af kloden.
Først og fremmest er der langt fra så mange fly i luften end normalt. Mellem 70 og 90 procent færre, alt efter hvem man spørger.
For det andet er mange af de flyselskaber, som normalt er de store i verden og Europa, faldet langt ned på ranglisterne i de senere måneder.
Så er det vel en smule godt, at lidt normalitet ser ud til at have vendt tilbage til lufttrafikken i sidste uge:
Ifølge nye tal for konsulent-firmaet OAG er Kina nu igen verdens største flyrejse-marked. Helt forventeligt, når landet fejrer sit officielle nytår lige nu.
Så rejser millioner af kinesere ud fra storbyer og hjem til deres familier på landet – og tilbage igen om nogle få dage.
Den anden normalitet er, at amerikanerne har gen-erobret deres topplaceringer på hitlisten over de største flyselskaber i verden. Hos OAG målt som tilbudte antal sæder på en uge.
Top-10 listen består udelukkende af amerikanske og asiatiske flyselskaber. Europæiske selskaber som f.eks. Lufthansa kommer næppe tilbage, før rejse-restriktioner og grænse-lukninger er overstået.
Her er de ti største flyselskaber i den forløbne uge:
- American Airlines – USA – 4,8 mio. sæder
- Delta Air Lines – USA- 4,5 mio.
- Southwest Airlines – USA – 3,8 mio.
- United Airlines – USA – 3.5 mio.
- China Southern Airlines – Kina -2,9 mio.
- China Eastern Airlines – Kina – 2,7 mio.
- IndiGo – Indien – 1,8 mio.
- Air China – Kina – 1,8 mio.
- All Nippon Airways – Japan – 1,4 mio.
- LATAM Airlines Group – Chile – 1.3 mio.
(Indledningsfoto til artiklen: )
Skriv et svar