Det velkendte danske rejsebureau USA Tours i Tåstrup har måttet dreje nøglen om, men vil genopstå om kort tid som del af et nyt selskab.
Som navnet fortæller, havde USA Tours gennem næsten 10 år speciale i rejser til Amerika. Derfor må det være dobbelt ærgerligt at gå ned, samtidig med at USA genåbner for danske turister den 6. november efter halvandet års Corona nedlukning.
Rejsegarantifonden kommer til at tabe et større millionbeløb på konkursen, men meddeler, at nogle af de rejser, der er solgt til afvikling fra november og frem, rent faktisk kan blive gennemført. Det undersøger selskabets kurator i øjeblikket.
Garantifonden skriver derfor, at USA Tours kunder derfor ikke skal anmelde deres krav på nuværende tidspunkt. I stedet skal de afvente yderligere information på fondens hjemmeside her.
Som de fleste andre rejsebureauer har det pænt store USA Tours været hårdt ramt af Corona. Bureauets medarbejdertal faldt således fra 35 før Corona til sidst kun seks.
Med USA Tours er over 20 danske rejsebureauer gået konkurs under Corona pandemien….
(Indledningsfoto til artiklen: Manfred Guttenberger / Pixabay)
Skriv et svar