Amerikanere behøver ikke længere nøjes med at erklære sig som de klassiske han- eller hunkøn, når de skal have skrevet deres navn og informationer ind i et nyt rejsepas.
USA’s udenrigs-ministerium har meddelt, at det skal være lettere for trans-kønnede, intersexede og ikke-binære borgere at rejse kloden rundt på et amerikansk pas.
Ændringen er ikke gennemført endnu, men blev foreslået den 30. juni, der var den sidste dag i amerikanernes ”Pride” måned. Hvilken dato, den gennemføres, er ikke offentliggjort:
”Processen med at tilføje en markering for et tredje og ikke-konformt køn er kompleks. Den vil tage tid,” skriver ministeriet i et statement.
Pas-ansøgere vil selv kunne vælge deres køn uden at skulle forelægge medicinske beviser for det. De kan frit vælge den køns-angivelse, som de ønsker vist i deres rejsepas.
Nuværende ejere af pas vil kunne bede om et nyt dokument med andre køns-markeringer. Nye ansøgere får muligheden ved deres første pas.
Det amerikanske State Department – udenrigsministerium – har samtidig oplyst, at kønnet angivet i passet ikke behøver at matche indholdet fra andre ID-papirer….
(Indledningsfoto til artiklen: Spencer Davis / Pexels)
Skriv et svar