Højst usædvanligt har det bedre kunnet betale sig at blive hjemme i Danmark i sin efterårsferie end at tage ned til de populære rejsemål i Spanien og Portugal.
Mens Danmark byder på sol og varme over 20 grader i denne weekend, er den iberiske halvø ramt af orkanen Leslie med masser af regn og stærk vind.
Leslie ankommer kun få dage efter, at Mallorca oplevede et forfærdeligt uvejr med oversvømmelser tidligere på ugen. Mindst 15 mennesker blev dræbt – blandt dem fem turister fra Tyskland og England.
I går lørdag var over halvdelen af Portugals kyststrækninger sat i højeste alarm beredskab og mindst 15.000 boliger uden strøm.
De portugisiske myndigheder har opfordret folk – og herunder naturligvis også turister – om at blive indendøre, indtil orkanen har passeret helt.
Det ventes at ske i løbet af i dag søndag, hvor Leslie fortsætter øst-over og ind i Spanien. Her vil populære rejsemål som Barcelona og Mallorca søndag aften og nat.
På Mallorca er man slet ikke færdig med at rydde op efter uvejret tidligere på ugen. Tusinder af frivillige plus alt det personale, som det offentlige har rådighed over på den store ferieø, arbejder nærmest i døgndrift med at rydde op og rense byen Sant Llorenc des Cardassar fra slam laviner og meterhøjt mudder i gaderne.
Over 200 mennesker måtte i uvejrs-natten evakueres fra deres bolig og tage på huse i Mallorcas østlige ende.
De store turist områder omkring hovedbyen Palma de Mallorca blev heldigvis forskånet for det værste. Der har været stærk vind, masser af regn og kølige temperaturer, men ingen er kvæstet eller dræbt.
De stærkeste påvirkninger, som turister på Mallorca har mærket, var lejlighedsvise strøm-afbrydelser i trafikken i øens travle lufthavn.
Ifølge Mallorcas lokale tysk-sprogede avis kan turister nyde temperaturer på 25-26 grader i dag søndag. Når regn og blæst ankommer med Leslie, falder graderne til kun 20-21.
Første halvdel af næste år vil fortsat være præget af regn og stærk vind på den populære turist-ø, der lige nu har besøg af hundrede-tusinder af mennesker på efterårsferie.
I tirsdags kunne Trends & Travel fortælle, at omkring 75.000 danskere rejser sydpå til solen omkring Middelhavet i uge 42….
Skriv et svar