Det er ikke længe siden, at flyselskaberne kastede om sig med billige tilbud og ekstra service, der selv var gratis for passagerer på Economy Class.
Det var dengang, flyselskaberne stadig havde problemer med at lokke folk tilbage på vingerne efter en lang pause med Corona pandemien.
Tiderne har ændret sig voldsomt siden. Flyselskaberne har ingen problemer med at fylde flyene. Snarere tværtimod. Derfor kan de igen skrue ned for rabatterne og tage penge for flere ekstra ting.
Comeback til normale betalings-tider mærker man åbenbart først i forbindelse med valg af sæder. Det har længe været gratis – selv nede på Economy – men er nu slut.
Lufthansa gruppen viser det tydeligt med prisstigninger hos alle medlemmer. Det vil bl.a. sige Lufthansa selv plus datterselskaber som Eurowings, Austrian og Swiss.
Rejser man fremover på ”Economy Light” med Lufthansa, koster det penge at vælge sæde ved check-in. Prisen er minimum 12 euro. Sæder længere fremme end det, man har fået tildelt, koster 17 euro. Og ønsker man mere benplads, skal man betale 25 euro ekstra.
De nye priser indføres fra den 21. juni, hvor Lufthansa går over til et nyt it-baseret reservations-system.
Lufthansas lavpris-selskab Eurowings har allerede indført afgifter for sædeskifte på sine billigste Basic billetter, mens østrigske Austrian og schweiziske Swiss ventes at gøre det meget snart….
(Indledningsfoto til artiklen: Kevin Hackert / Unsplash)
Skriv et svar