I de senere måneder har vi set mange billeder og videoer af, hvordan folk i rumdragt-lignende beklædning og store strålekastere vader rundt i passagerflyenes kabiner for at desinficere og rense dem for Corona og alle mulige andre bakterier og virusser.
Det ser drabeligt ud og fungerer tilsyneladende effektivt. Især, når passagerer og kabine-personale også tager mundbind på – og personalet yderligere bærer handsker, visir og placerer deres sko i plastik omslag.
En del flyselskaber bruger også ultraviolet lys til at rense passagerflyenes indre – både kabinen og cockpittet. Det sker ved hjælp af pistol-lignende værktøjer.
Tests har vist, at UV-lys kan dræbe 99,9 procent af Corona virusser på 30 sekunder. Det sker ved, at strålerne forhindrer virusserne fra at formere sig.
UV-lys har tillige vist sig at være effektivt til at rengøre piloternes arbejdsplads – cockpittet eller ”flight deck”, som flyets styrehus kaldes nu om dage.
Det har en anden rengørings-metode, som har været kendt i flere hundrede år. Længe før der var nogen, som havde tænkt på flyvende maskiner, der kan krydse Atlanten på få timer.
Metoden er varmt vand eller hed damp, viser nye test-forløb, som flyfabrikanten Boeing har gennemført sammen med forskere fra University of Arizona.
Cockpitter er et meget touchy områder og normalt svære at rengøre. Kemiske rensemidler kan let beskadige den følsomme elektronik.
Ifølge Boeing sker det ikke, hvis man bruger, hvad fabrikanten kalder for ”thermal disinfection”. Hvis temperaturen i cockpittet hæves op til 50 grader Celsius i nogle minutter, vil 99,99 procent af virusserne blive dræbt.
Boeing oplyser samtidig, at passagerflys cockpits er designet, så de kan modstå temperaturer op til 70 grader. Derfor vil rensning med varme slet ikke gøre skade.
“Thermal Desinfection er en af de ældste måder at udrydde sygdoms-fremkaldende mikro-organismer. De bliver bogstavelig talt kogt,” konstaterer Boeings Confident Travel Initiative i et statement….
Skriv et svar