Selvom man har sendt mange af sine krydstogtskibe til kajs på grund af Corona udbrud ombord, betyder det ikke, at rederierne må lukke for hele deres planlægning af forretningen.
Derfor modtager rederierne fortsat løbende nye skibe, som de har bestilt til bygning for flere år siden, men først nu er klar fra værfterne.
Det er præcist, hvad der skete for verdens største krydstogt-rederier Royal Caribbean International (RCI) i går:
Efter tre års byggetid modtog RCI i går det femte skib i sin store Oasis klasse. Det skete på det franske værft Chantiers de l’Atlantique i Marseille.
Det nye ”Wonders of the Seas” bliver en af havenes giganter. Skibet har plads til 7.000 passagerer og 2.300 besætnings-medlemmer. Svarende til hele befolkningen i en pænt stor dansk købstad.
Efter planen tager ”Wonders” på sin første sejlads den 4. marts med udgangspunkt i Fort Lauderdale i Florida. Det er på et syv-dages krydstogt i Karibien.
Til sommer skal kæmpeskibet flyttes til Middelhavet, hvor RCI vil bruge havnene i Barcelona og Civitavecchia ved Rom som base. Nogle af stoppene undervejs herfra er Napoli, Firenze, Mallorca og den franske Provence.
Fra efteråret vender ”Wonders of the Seas” så tilbage til Floria, hvor Port Canaveral fremover vil være skibets hjemhavn året rundt.
Rederiet svælger naturligvis i superlativer, når det skal præsentere sin nybygning. Det er fyldt med rekorder og skal bringe de ”revolutionære skibe i Oasis klassen op på et helt nyt niveau af måben og overraskelser.”
Hvor de fire første RCI Oasis skibe er opdelt i syv sektioner – rederiet kalder dem ”kvarterer” – med hver sit tema, har ”Wonders of the Sea” otte:
Det er et kvarter af lutter luksus-suiter, der bl.a. byder på et højere-liggende soldæk med pool, bar og et aflukket hvile-område.
Et anden eksklusiv nyhed på ”Wonders” er et stort grønt område med masser af træer, blomster og planter, som kaldes for Central Park….
(Indledningsfoto til artiklen: Sigrun Sauerzapfe alias SIGG / Royal Caribbean)
Skriv et svar