Danskerne bruger ikke kun deres ferierejse til at slappe af eller få sol på deres blege krop. De tager også afsted for at flirte, date eller finde deres nye kæreste under de fjerne himmelstrøg.
Hver tredje dansker – 34 procent – har således fundet kærligheden på en ferie. Det viser en undersøgelse, som den store rejseudbyder Apollo har foretaget blandt 1.000 danskere.
Ikke alt er dog den rene fryd og med amorinerne summende overalt på ferien:
20 procent eller hver femte dansker har slået op med en partner i forbindelse med en ferie. Blandt de 26- til 35-årige er der sågar 11 procent, som er skredet fra en kæreste flere gange, mens de var på ferie sammen.
Når vi nu er ved de forskellige aldersgrupper, afslører den nye analyse, at hver sjette eller 15 procent i aldersgruppen 45 til 65 år har mødt kærligheden én gang, mens de var på ferie.
Den slags sker meget oftere blandt yngre danskere: 13 procent af de 26- til 35-årige fortæller, at de er brændt varm på en anden person mange gange i deres ferie.
Jah – så er der selvfølgelig, hvor man skal søge, hvis man er ude efter et romantisk eventyr på sin ferierejse. Ikke overraskende kræver det, at man går ud og ikke bare bliver siddende hjemme på hotelværelset:
- I byen
- I hotellets bar
- Ved poolen
- På stranden
- På en dating-app
Til sidst noget om sex, for den er jo vigtig både, når man har sin kæreste med på ferien – eller er på udkig efter en ny partner.
Ifølge den nye analyse oplyser hver tredje dansker – 33 procent – at de dyrker mere sex med deres partner i ferien end derhjemme i soveværelset. Hos de unge mellem 18 og 26 år er det sågar 43 procent.
Danskerne er også mere seksuelt aktive i deres ferie end deres nordiske naboer:
På spørgsmålet ”Har du og din partner mere sex på ferien end derhjemme”, svarer kun fem procent af danskerne, at de ikke boller, mens de er ude at rejse.
Det samme (negative) svar kommer fra 16 procent af svenskere og nordmænd, mens 14 procent af finnerne holder sig fra sex i ferien….
(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)
Skriv et svar