Efter en våd og lunefuld sommer vil mange danskere gerne tage revanche med en mini-ferie i september.
Den skal foregå i sommerhus i eget land og bliver ofte gennemført som en ”workation”, hvor man kombinerer arbejde og ferie.
Hos feriehus-udlejeren NOVASOL mærker man i øjeblikket en stigning på 20 procent blandt danskere, der booker et ophold på et til fem nætter i sensommeren.
”Hjemmearbejde, der begyndte som en nødløsning under Corona pandemien, er fortsat en fast del af mange danskeres hverdag,” konstaterer Kenn Rasmussen. Han er vicedirektør hos NOVASOL.
”Når man kan kombinere arbejde og ferie, får man mere tid med familien og flere gode oplevelser sammen,” fortsætter han.
Som en naturlig følge af denne trend har mange af NOVASOLs husejere indrettet deres sommerhuse med Wi-Fi og hurtigt internet-
Samtidig mærker NOVASOL, at gæster er blevet mere spontane og bestiller deres ophold med kort varsel. Faktisk er der 25 procent flere, som booker 30 til 60 dage før ankomst….
(Indledningsfoto til artiklen: Novasol)
Skriv et svar