Tusinder af danskere planlægger i øjeblikket årets første ferie, der som oftest skal foregå på ski eller langt sydpå under den varme sol.
Desværre overser rigtigt mange en tillægs-forsikring, som kan forhindre end i at rende ind i økonomiske problemer.
Det er afbestillings-forsikringen, som under en fjerdedel af danske rejsende har tilkøbt her i vinter. Det fortæller Gouda Rejseforsikring.
Det er dumt, for mange ferier bliver hvert år påvirket af sygdom og andre ulykker, der gør, at rejsen må aflyses.
Det lave antal tegninger af afbestillings-forsikringer bliver bekræftet af en ny analyse, som Kantar Public har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.
Ifølge Gouda bliver afbestillings-forsikringen brugt dobbelt så hyppigt af kunderne i februar som i forbindelse med sommerferien:
”Vintermånederne er desværre kendt for sygdomme og infektioner. Vi ser hver vinter mange folk, der skal på fere, bliver så syge, at de må aflyse,” forklarer Louise Hertzum Andersen. Hun er fagchef hos Gouda Rejseforsikring.
”Det er her, afbestillings-forsikringen kommer i spil. Med en lægeerklæring i hånden kan man få refunderet udgifterne til sin rejse,” fortsætter hun.
I uheldige / heldige tilfælde kan forsikringen hurtigt tjene sine ekstra penge mange gange hjem. Om vinteren lægger danskerne nemlig store beløb til skiferier eller rejser til Østens varmere temperaturer….
(Indledningsfoto til artiklen: 4330009 / Pixabay)
Skriv et svar