Vi kender ikke vores kulturarv

UNESCO’s liste over vigtige steder, der har særlig kulturel værdi og derfor skal bevares og beskyttes, havde 50-års jubilæum i går.

Det sker i en tid, hvor flere danskere tilsyneladende kender store internationale verdensarv-attraktioner som pyramiderne i Ægypten og Den Kinesiske Mur end de syv danske og tre grønlandske steder, der er optaget på den eksklusive liste.

I hvert fald bliver de besøgt af for danskere, mens udenlandske turister valfarter til dem i større antal.

Det synes en ny sammenslutning er ærgerligt. Dels er det vigtigt at kende sit eget lands historie. Dels passer vi bedre på vores kulturarv, når vi kender den.

Problemet er imidlertid, at de fleste danske ikke kan udpege mere end to eller tre af de ti steder, fortæller Morten Teilmann-Jørgensen. Han er museumschef på Kongernes Jelling.

Flere danske attraktioner kan være på vej til UNESCO’s Verdensarv liste, der tæller godt 1.000 medlemmer verden over. De mest aktuelle er det fem danske ringborge fra Vikingetiden, som kong Harald Blåtand opførte i årene 958 til 987.

Den nye sammenslutning af danske og grønlandske verdensarv-steder vil bl.a. bruge moderne værktøjer som de sociale medier til at øge befolkningens kendskab. Det sker under hash-tagget #shapeunescoworldheritage50

Målet er, at mange flere danskere og grønlændere snart kan sige navnene på de i alt 10 verdensarv-steder i søvne.

Her er de syv danske og tre danske UNESCO verdensarv-steder. Hånden på hjertet – hvor mange af dem kendte du?

• Jelling Monumenterne, optaget i 1994
• Roskilde Domkirke, optaget i 1995
• Kronborg, optaget i 2000
• Ilulissat Isfjord i Grønland, optaget i 2004
• Stevns Klint, optaget i 2014
• Vadehavet, optaget i 2014 (tysk og hollandsk del blev optaget i 2009)
• Parforce jagtlandskabet i Nordsjælland, optaget i 2015
• Kujataa i Grønland, optaget i 2017
• Aasivissuit – Nipisat i Grønland, optaget i 2018

 

(Indledningsfoto af Jellingstenene: Frame & Work)